Der findes vel egentlig ingen træsorter, der ikke kan bruges i en drejebænk. Personlig har jeg mest holdt mig til danske træsorter, de er jo nemme at få fat i og billige. Jeg få en del af det træ, jeg bruger fra venner og arbejdskammerater, som rydder op i haven.
Denne gennemgang af træsorter, du kan læse på denne side er taget fra, Leif Andersen og Sannie Jeppesen bog "Drejning i træ - Et gammel håndværk med nye muligheder" Bogen er udgivet på forlaget Tommeliden tlf. 65 98 23 74. Desværre er bogen udsolgt fra forlaget i skrivende stund (okto- ber 2002). Men vi kan da håbe, at den bliver udgivet igen, da det er en virkelig god bog, for såvel ny- begynder og øvede drejer.
For god ordens skyld, kan jeg oplyse, at jeg selvfølge har, Leif Andersen tilladelse til at gengive noget fra hans bog på min hjemmeside.
Hvis du ønsker, at studerer listen i fred og ro kan du download listen.
Tryk på den træsort ud ønsker at læse om.
| AHORN | ELM | LÆRK |
| AKASIE | FYR | RØDEL |
| ASK | GRAN | PÆRE |
| BIRK | GULDREGN | RØN |
| BLOMME | KASTANJE | TULIPAN |
| BØG | KIRSEBÆR | VALNØD |
| EG | LIND | ÆBLE |
BØG er hård og fast, men trods det, godt at dreje i. Det er meget fint til f eks. legetøj. Strukturen gør det nok ikke så almindeligt til fade og skåle.
ASK, der kan have forskellige farver fra den helt lyse, næsten hvide farve. helt til den brune, er en meget smuk og anvendelig træsort. Den kan også være lys med mørk kerne. Den er. trods sin fasthed, let at dreje i, og får en flot overflade med voks eller olie. Det er et godt materiale til såvel skåle, fade, æsker og værktøj, eksempelvis skæfter. Det er let at tørre og revner sjældent, når de grovdrejede emner tørres.
ELM er et dejligt drejetræ. Det er hårdt, men alligevel rimeligt at dreje i, det spiller tit fra den helt mørkebrune kerne til den helt lyse splint. Det får en smuk og glat overflade efter behandling med olie.
Elm kan undertiden have revner, enten som en stjerne fra marven eller som revner, der følger årringene. Dele med revner saves bort, inden drejning. I elm er der ofte knuder, som giver en fantastisk flot struktur. Det egner sig godt til våddrejning.
AHORN, ær, løn og natur, som ofte alle bruges under navnet ahorn, er helt lyse. Det er let at dreje i - i grøn tilstand som »smør«, og i tør tilstand fast. Det giver en glat overflade og egner sig godt til lege- tøj og ting i forbindelse med husholdning. Ahorn bør bruges eller saves op hurtigt efter fældningen, grovdrejede emner må ikke tørre for langsomt, da de så let misfarves.
KASTANJE er let, lidt løst, men ofte med fin struktur, og kan anvendes til mange forskellige drejearbejder.
RØDEL er fra gammel tid drejernes foretrukne. Det er meget let at dreje i, arbejder meget lidt og har en smuk og lidt rødlig farve. Egner sig godt til våddrejning.
LIND er meget lyst og næsten uden struktur. Det er let at skære i, men anvendes kun lidt til drejning.
EG er gammelkendt og kan til trods for sin hårdhed fint drejes. Det er kort i fibrene, og giver ikke så store spåner. Det får en smuk overflade, der både kan bejdses kemisk, behandles med voks eller olie
RØN er tæt, fast og nemt at dreje i. Der er ofte en mørk kerne, der giver et fint spil.
AKASIE er en meget hård og meget smuk træsort. Det er lyst grønt med en fin struktur. Men samtidig hårdt at dreje i.
TULIPAN har gulgrøn kerne og lys splint. Er som »smør« at dreje i. Det tørrer meget let og danner kun sjældent revner. Desværre ikke så almindeligt her i landet.
VALNØD med den mørkebrune kerne og den lysebrune splint er let at dreje, næsten som »smør«. Ikke mærkeligt, at det er mange drejeres drømmetræ. Det er let at våddreje og tørrer uden problemer. Den lysere splint bliver mørkere med tiden, og efter nogle år er der stort set ikke forskel på kerne og splint.
BIRK er også let at arbejde med. Det minder på mange måder om ahorn, men har nogle små mørke nister.
FYR, LÆRK og GRAN er løse træsorter, hvor der er stor forskel på de lyse og mørke årringe. De lyse er meget løse og giver let oprifter i endetræet. Det kan kun drejes med godt resultat, hvis jernene er meget skarpe, og når der skæres hele tiden.
ÆBLE- og PÆRETRÆ er fine dreje-materialer. Pæretræ er lyst, mens æbletræ er brunt med en varm farve. Det er meget fint at skære i, efter behandling med olie får det en meget glat og silkeagtig overflade.
BLOMME- og KIRSEBÆR er smukke træsorter, der er fine til drejning. Vi har dog måttet sande at
grovdrejning i grønt træ meget sjældent lykkes. Derimod går det bedre, når emnerne drejes helt tynde og umiddelbart efter pudsningen behandles med olie. Blomme og mirabelle har ofte nogle helt røde og violette striber, som holder lang tid, hvis man behandler med hvid vaselinolie.
GULDREGN er en af de mange havebuske, der er fine at anvende. Guldregn har en smuk gyldenbrun farve og en meget lys gullig splint. Det er nemt at tørre, men kan også våddrejes. Ligesom frugterne er også pudsestøvet giftigt. Brug støvmaske.
Sådan kunne man nævne alle skovens og havens træer og buske. Tænk blot på taks, thuja, hyld, platan, syren og enebær.