Jeg har som medlem af Silkeborg og Omegns Husflidsforening deltaget i et enkelt weekendkursus i birkebarkarbejde. Det var en utrolig spændende weekend, hvor læren, der hedder Vagn Bondo Andersen demonstrerede, hvordan man tampede eller syede æsker af birkebark sammen. Jeg prøvede at tampe æsker sammen på forskellige måder. Og jeg prøvede at sy en æske sammen med granrødder. Grunden til at jeg deltog i dette kursus var, at jeg havde set flere æsker og andre ting af birkebark og det fascinere mig så meget, at jeg bare måtte prøve at have dette materiale i mellem hænderne. Jeg har da også været ved at lave nogle maller (forme), så jeg kan forsætte hjemme i værkstedet, da jeg havde alt værktøj i forvejen. Dog skulle jeg ud og købe noget birkebark og sagt med det samme, det er ikke billig.
Her er det jeg lavede på kursuset, der mangler nogle låg, men der skal jo også være noget til denne vinter. Klik på billede, hvis du vil se et større billede.
|
|
|
|
|
Her er en æske, der syet sammen med granrødder. |
Her er æsken tampet sammen, mønsteret er næsten op til en selv. |
Her er en brødkurv, der er syet sammen med papirsnor. |
Hvis du er interesseret, så prøv at kontakt Vagn Bondo Andersen på telefon 64 76 10 39, han tilbyder en del kurser rund om i landet. Du kan også kontakte Linå træ i Silkeborg på telefon 86 80 26 66 eller på Internettet. De har i samarbejde med Vagn udgivet en lille folder (A4) på fire side, om at lave en æske af birkebark. De kalder den "Temasider: Birkebark 1"
|
En spændende side om det at arbejde med birkebark |